Kort (geografi) - Sumba (Sunnbøur)

Sumba er en bygd og kommune på sydvestsiden af den sydligste færøske ø Suðuroy. Den ligger ud til det åbne hav, beskyttet af Sumbiarhólmur. Øens mange fugle sørger for, at de om sommeren udsatte får har det bedste græs og dermed en forbedret kødkvalitet. Sumba var oprindelig en landbrugsbygd som overvejende levede af fårehold. Sumba har stadig i mindre omfang fårehold, men den vigtigste næringsvej er fiskeriet. I lighed med resten af Suðuroy har Sumba oplevet fraflytning siden 1950erne, især under finanskrisen på Færøerne 1989–1995. Sumba er forbundet med det øvrige Suðuroy med en fjeldvej til Lopra, men fik i 1997 en tunnel til Lopra, som betød at blev lettere at køre til det øvrige Suðuroy hele året.

Navnet Sumba er sandsynligvis sammensat af norrønt suður, «syd», og bœr, «indmark», da stednavnet oprindelig var suður í Bø. Stednavnet blev trukket sammen til Suðurbø, senere til Sunnbø. Det dobbelte «n» har givet skrivemåden med «m». Ændringen genspejles i den arkaiske, danske skrivemåde Sumbø. Denne skrivemåde blev brugt på bygdens poststempel i årene fra 1920 til 1962. Før der blev bygget en tunnel i 1997, var Sumba en isoleret bygd. Det kan være årsagen til, at bygden har bevaret sine egne specielle færøske kædedanse og skikke. Til sognet hører også bygderne Lopra, Akrar og Vikarbyrgi. Fra Lopra er der kun 800 meter ud til det vestlige Atlanterhav.

I Sumbiar kommuna er der fire bygder: Sumba, Lopra, Akrar og Víkarbyrgi. 1. april 2015 havde kommunen 343 indbyggere. 239 boede i Sumba, 85 i Lopra, 19 i Akrar og 0 personer i Víkarbyrgi. Fra 2013 er Sumbas borgmester Eyðbjørn Thomsen og Frits Poulsen, viceborgmester. De øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer er: Rúni Lisberg, Niclas Hentze og Brynleif Bech.

Den gamle del af Sumbiar skúli er bygget i 1966, og havde plads til 50 elever. I 2005 blev den nye afdeling indviet. I 2015 havde skolen 21 elever fra 1. til 7. klasse og 4 lærere.

De første spor af bosættelser ved Sumba kan føres helt tilbage til omkring år 625, hvor irerne, ligesom ved Akraberg, har boet. Stednavne som Hørg i Sumba tyder på, at området har været beboet i den allerførste landnamstid omkring år 800. Sumba bliver ikke nævnt i de ældste skriftlige kilder fra Færøerne, men blev sandsynligvis grundlagt i landnamstiden efter år 825, som en af Færøernes ældste bygder. Arkæologiske udgravninger af norrøne bosætninger og det topografiske navn indikerer det samme.

Med indførelsen af det lokale selvstyre i 1872 var Sumba en del af Suðuroyar prestagjalds kommuna. Sumba blev i 1908 en selvstændig kommune, som også omfatte Akrar, Lopra og de nu fraflyttede Akraberg og Víkarbyrgi. Kommunens grænser har været uforandrede siden.

* 625 De Irske munke ”Paperne” bosætter sig i Sumba (sagn)

* 1240 Frisere bosætter sig på Akraberg. (sagn)

* 1349 To frisere på Akraberg overlever sortedøden. En giftede sig til Langgard (Sunnba) med en bondedatter, og den anden giftede sig i Hørg i Sunnba.

* 1531 Frederik 1. udpeger nordmanden Andras Guttormsson fra Kálgarði i Sumba til lagmand.